En fatning, der passer til lampen
Vi hjælper dig med at finde en fatning, der passer til både lampen og det udtryk, du gerne vil bevare. Her deler vi de ting, vi selv ser på, når vi vælger fatninger til lamper.

Find en lampefatning, der passer
Vælg de oplysninger, du kender. Når noget er usikkert, kan du vælge “Ved ikke” og sammenligne forslagene bagefter.
Hjælp fra Møllers Belysning
Find den rigtige fatning
Vælg det, du ved om lampen. Finderens forslag hjælper dig videre til den relevante varegruppe.
Finderens forslag er en første sortering, ikke en garanti for elektrisk eller mekanisk kompatibilitet. Kontrollér altid produktets mål, gevind og mærkedata. Få en autoriseret fagperson til at udføre elarbejde.
Er du stadig i tvivl, er du meget velkommen til at sende os billeder af lampen, fatningen og de mærker, du kan se. Hvis du kender monteringsgevindet eller ved, hvornår lampen er købt, må du gerne tage det med.
Sådan begynder vi
Først ser vi på pæresoklen og monteringsgevindet. E14 og E27 beskriver pærens skruegevind, mens lampens monteringsgevind fortæller, hvordan fatningen sættes fast. M10 er almindeligt, men der findes også andre størrelser.
E14 eller E27?
Mål på tværs af pærens metalgevind. Er diameteren cirka 14 mm, er pæren E14. Er den cirka 27 mm, er den E27. Det er gevindet på pæren, du måler – ikke glaskolben.


Fatningen skal passe til lampens udtryk
Vi ser på lampens farver, form og størrelse. Ofte holder vi fatning og ledning rolige og neutrale, så lampen selv får lov til at være i fokus. På andre lamper er en synlig messingfatning eller en særlig gammel fatning en vigtig del af udtrykket.
Vi prøver at få pæren til at sidde så centralt i skærmen som muligt. Det handler ikke altid om et bestemt mål; for os handler det om, at lampen ser symmetrisk og rolig ud. Hvis pæren kommer for tæt på skærmen, kan en mindre fatning være en bedre løsning.
En ældre lampe kan godt få en ny fatning i bakelit, messing eller porcelæn. En metalskjuler kan også være en fin mulighed, hvis en moderne fatning gerne må være mindre synlig. Det afgørende er, at pæresokkel, monteringsgevind og de øvrige mål passer sammen.
Når vi anbefaler udskiftning
Vi udskifter misfarvede, brændte eller sprøde fatninger. Rust er også et tegn på, at fatningen har været udsat for vand, og den udskifter vi. Ledninger og andre dele bliver skiftet, hvis de er misfarvede, har huller eller er defekte, så de kan være farlige.
Vi forhandler også G9-fatninger. G9 er den mindste fatningstype, vi har, og vi bruger den typisk i meget små lamper eller lamper med små skærme, hvor der ikke er plads til E14 eller E27. G9 passer til små halogenpærer og halogen-sparepærer. Kontrollér altid lampens fatning og målene på den konkrete vare.
Pæresokkel og monteringsgevind er to forskellige ting. En fatning med den rigtige pæresokkel passer derfor ikke nødvendigvis til lampen. Sammenlign også monteringsgevind og de øvrige mål med oplysningerne på den konkrete vare.
